Spørgsmål og svar

Ofte stillede spørgsmål - FAQ

Hvem kan få tilskud til psykologbehandling?

Der er en lang række regler og kriterier for hvem og hvorfor man kan få tilskud til psykologhjælp.

Læs mere om tilskud til psykologhjælp her

En psykolog med ydernummer – hvad betyder det?

 
Et ydernummer er det nummer, som en privatpraktiserende sundhedsperson – i dette tilfælde en psykolog – er tildelt som yder af behandlinger for den offentlige sygesikring.

For at en psykolog kan modtage klienter med henvisning (tilskud til psykologhjælp) fra egen læge, skal psykologen altså have fået tildelt et “ydernummer”.

Der er kun et begrænset antal psykologer med ydernummer – og derfor har disse næsten altid en lang ventetid.

Psykologer har som udgangspunkt tavshedspligt.

Der findes dog enkelte love der forpligter psykologer til at videregive fortrolige oplysninger, hvis psykologen vurderer, at situationen er så alvorlig, at tavshedspligten skal brydes.

Læs mere om tavshedspligt her

Læs mere om psykologers tavshedspligt på Psykologforeningens hjemmeside

Her vil der løbende komme flere svar på ofte stillede spørgsmål

 

Keywords: psykolog, København, henvisning, tilskud, Vesterbro, psykologhjælp, røveri, volds- og voldtægtsofre, psykologerne, Odense, trafik- og ulykkesofre, psykologer, Amager, Kognitiv terapi, alvorligt psykisk syge, Frederiksberg, invaliderende sygdom, Nørrebro, pårørende,  dødsfald, selvmordsforsøg, selvmord, København, provokeret abort, psykologen, incest, Valby, seksuelle overgreb, psykolog, Østerbro, moderat depression, moderat OCD, henvisningstidspunktet, Aarhus, tilskud, den offentlige sygesikring.

Hvad er angst?

Angst er som udgangspunkt en sund og naturlig menneskelig reaktion, der sikrer, at vi kan reagere og handle hurtigt i en faretruende situation.

Angst er kroppens faresignal

Angst er en tilstand der gør, at man bliver anspændt pga. frygt og nervøsitet. Vores krop reagerer bl.a. med hjertebanken, sved, tunnelsyn og hurtige reflekser. Angst er en uundværlig mekanisme, der er med til at hjælpe os i farlige situationer – og går over, så snart faren er forbi.

Symptomer på akut angst

Det er forskelligt hvordan man oplever akut angst, men her er nogle af de mest almindelige symptomer:

  • Kvalme
  • Voldsom hjertebanken
  • Mavepine
  • “Ude-af-kroppen” oplevelser
  • Rysten
  • Sved eller koldsved
  • Svimmelhed
  • Prikkende fornemmelse i huden, hænder og/eller fødder
  • Åndenød eller kvælningsfornemmelse
  • Rødmen
  • Hyperventilation

Når angst bliver et problem

Nogle mennesker kan opleve at få angst, uden at de nødvendigvis er i reel fare. De oplever følelsen af, at der er fare på færde i det der for andre opleves som helt ufarlige situationer.
Det kan komme pludseligt i form af angst-anfald, eller vise sig som konstant uro i kroppen – angst for at få et angst-anfald.

Det kan være svært at håndtere, da man måske ikke altid selv forstår, hvorfor man oplever det. Angsten kan fx forekomme omkring bestemte genstande som højder, i store forsamlinger, ift. dyr, på offentlige steder og i transportmidler osv.

Forskellige typer af angst

Angst kan vise sig på flere forskellige måder og i forskellige slags situationer. Man skelner typisk mellem:

  • Generaliseret angst
  • Præstationsangst
  • Panikangst
  • Dødsangst
  • Helbredsangst
  • Fobier (som f.eks. social fobi og agorafobi)
  • OCD

Læs mere om angst her

Kort om socialfobi

Socialfobi er en invaliderende angstlidelse, men den kan behandles effektivt gennem psykoterapi, især kognitiv adfærdsterapi. Psykologens rolle er afgørende for at hjælpe klienten med at forstå sin lidelse, udfordre negative tanker og lære nye færdigheder til bedre at håndtere sociale interaktioner. Med den rette støtte kan personer med socialfobi lære at leve et mere tilfredsstillende og socialt aktivt liv.

Læs mere om socialangst her

OCD er en angstlidelse. OCD er karakteriseret ved uønskede tvangstanker og tvangshandlinger, som man udfører igen og igen. Dette sker som regel af frygt for, at der ellers vil ske noget slemt. Trangen er så stærk, at den er umulig at stå imod, selom man rent logisk godt ved, at det egentlig ikke er nødvendigt.

Hvad står OCD for?

OCD er en forkortelse for Obsessive-Compulsive Disorder

Læs mere om OCD her

Hvad er stress?

Stress er ikke en sygdom i sig selv, men en belastningstilstand, som kan føre til sygdom, når stressreaktionerne varer ved over længere tid.

Stress er en helt normal reaktion på krav fra omgivelserne, for eksempel når man har travlt Kroppen sættes op til at præstere maksimalt, pulsen stiger etc. Kortvarige stressreaktioner kan være nødvendigt i situationen – og normalt falder man gradvist til ro bagefter.

Negativ stress opstår, når en person oplever at krav fra omgivelserne overstiger de ressourcer, som vedkommende har til at håndtere dem. Hvis det fortsætter over længere tid, vil det føre til belastning af både krop og psyke.

Læs mere om stress her eller her på sundhed.dk

Læs om Mindfulness

Depression er en psykisk lidelse, som er karakteriseret ved en vedvarende følelser af tristhed, håbløshed og manglende interesse for aktiviteter, som et menneske normalt nyder.

Depression kan også forårsage fysiske symptomer såsom ændringer i appetit, søvnbesvær og mangel på energi.

Depression kan forstyrre et menneskes evne til at arbejde, studere og engagere sig i sociale aktiviteter, og det kan have en negativ indvirkning på relationer til andre mennesker.

Hvis en depression ikke behandles, kan den føre til mere alvorlige helbredsproblemer.

Der er mange potentielle årsager til depression, herunder genetik, hjernekemi og livsbegivenheder.

Depression behandles ofte med en kombination af medicin og terapi, såsom f.eks. kognitiv adfærdsterapi.

Det er vigtigt at tage kontakt til egen læge eller psykolog, hvis du oplever symptomer på depression.

Læs mere om depression her og  her

“Gaming disorder” er en betegnelse for en tilstand, hvor en person har en uhensigtsmæssig og vedvarende interesse i videospil, der resulterer i klinisk signifikante vanskeligheder eller lidelse på områder såsom personlige relationer, arbejde og skole.

Adfærdsmæssig afhængighed

Gaming disorder er en anerkendt diagnose af Verdenssundhedsorganisationen (WHO) og defineres som en adfærdsmæssig afhængighed af videospil, der ligner afhængighed af alkohol eller narkotika.

Abstinenssymptomer når der ikke spilles

Personer med gaming disorder kan opleve abstinenssymptomer, når de forsøger at stoppe eller reducere deres spil, og de kan også have svært ved at kontrollere deres spiladfærd, selv når den forårsager problemer i deres liv.

Læs mere om gaming disorder / spilafhængighed her

Helbredsangst / Sundhedsangst
– Vedvarende Frygt for Alvorlig Sygdom

Helbredsangst, også kaldet sundhedsangst, er en psykisk lidelse præget af vedvarende frygt for alvorlig sygdom.
Tilstanden er ofte forbundet med angst og kontrolbehov, og bekymringerne kan dominere både tanker og daglig funktion.

Psykologisk og Biologisk Sårbarhed

Helbredsangst opstår ofte i kombination af psykologisk og biologisk sårbarhed. Symptomer forveksles ofte med sygdomstegn,
hvilket kan føre til yderligere angst.

Typiske Symptomer

  • Hjertebanken
  • Muskelspændinger
  • Sved og svimmelhed
  • Fokus på krop og sundhed, der forstærker angsten

Adfærdsmønstre

Typiske adfærdsmønstre ved helbredsangst inkluderer gentagne lægebesøg, googling af symptomer og undgåelser af bestemte aktiviteter eller situationer.
Intensiteten og varigheden af bekymringerne adskiller helbredsangst fra almindelig bekymring.

Konsekvenser for Livet

Helbredsangst kan føre til social isolation og relationsproblemer. Angstniveauet kan skabe søvnproblemer og udmattelse,
og grubleri samt kontrolbehov fastholder ofte tilstanden.

Effektiv Behandling hos Psykolog i København

CBT (kognitiv adfærdsterapi) og metakognitiv terapi har dokumenteret effekt. Eksponering anvendes til reduktion af frygtreaktioner,
og samarbejde mellem psykolog og læge kan øge tryghed.

Andre behandlingsmetoder

  • Mindfulness for at skabe afstand til bekymringstanker
  • Dagbog og selvmonitorering for øget indsigt
  • Normalisering af kropssignaler
  • Struktur og rutiner for at reducere bekymring

Årsager til Helbredsangst

Tilstanden opstår ofte efter sygdomserfaringer eller traumer, og kan hænge sammen med andre psykiske lidelser som OCD, stress og depression.

Hvordan Pårørende Kan Støtte

Pårørende bør undgå at bekræfte angsten, men i stedet støtte aktivt i behandlingen. Kommunikation og empati styrker relationen og fremmer helbredelse.

Psykologforløb i København

Et typisk psykologforløb omfatter:

  • Første samtale med afklaring af symptomer og mål
  • Udarbejdelse af behandlingsplan
  • CBT med fokus på tankeændring og adfærdsstrategier
  • Metakognitiv terapi for ændring af forholdet til bekymring
  • Løbende opfølgning og vedligeholdelse

Specialiserede Psykologer i Østerbro og Nørrebro

Flere psykologer i disse områder tilbyder specialiseret angstbehandling. Mulighed for både fysisk fremmøde og online terapi med kort ventetid.

Konklusion

Helbredsangst påvirker livskvaliteten markant, men er fuldt ud behandlingsbar. Med professionel psykologhjælp i København er det muligt at opnå ro, indsigt og bedre mestring af angsten.
 

Mere om helbredsangst

Læs mere om helbredsangst her

Her vil der løbende komme flere svar på ofte stillede spørgsmål

 

Keywords: psykolog, København, henvisning, tilskud, Vesterbro, psykologhjælp, røveri, volds- og voldtægtsofre, psykologerne, Odense, trafik- og ulykkesofre, psykologer, Amager, Kognitiv terapi, alvorligt psykisk syge, Frederiksberg, invaliderende sygdom, Nørrebro, pårørende,  dødsfald, selvmordsforsøg, selvmord, København, provokeret abort, psykologen, incest, Valby, seksuelle overgreb, psykolog, Østerbro, moderat depression, moderat OCD, henvisningstidspunktet, Aarhus, tilskud, den offentlige sygesikring.

Kognitiv Adfærdsterapi (KAT)

Hvad er Kognitiv Adfærdsterapi?

Kognitiv adfærdsterapi, ofte forkortet som KAT, er en evidensbaseret terapiform, der kombinerer kognitive og adfærdsmæssige tilgange til behandling af psykiske lidelser. Denne terapiform fokuserer på at identificere og ændre negative eller uhensigtsmæssige tankemønstre og adfærd, som kan føre til følelsesmæssige problemer.

Grundlæggende Principper

KAT bygger på ideen om, at vores tanker, følelser og handlinger er indbyrdes forbundne. Det betyder, at:

  • Tankernes Rolle: Vores tanker påvirker, hvordan vi føler og handler. Negative eller forvrængede tanker kan føre til angst, depression og andre psykiske problemer.
  • Adfærdens Indflydelse: De handlinger, vi vælger at udføre, kan forstærke vores negative tanker og følelser. For eksempel kan undgåelse af sociale situationer som følge af angst føre til isolation og yderligere forstærke den negative følelse af ensomhed.
  • Kropslige Reaktioner: Fysiske symptomer som hjertebanken eller sveden kan også påvirke vores mentale tilstand. KAT arbejder med at forstå, hvordan disse kropslige reaktioner kan være relateret til vores tanker og følelser. 

Mål med KAT

Målet med kognitiv adfærdsterapi er at hjælpe individer med at:

  1. Identificere Negative Tankemønstre: Lære at genkende de tanker, der bidrager til deres problemer.
  2. Udfordre og Ændre Tanker: Arbejde på at ændre disse negative tanker til mere realistiske og positive perspektiver.
  3. Ændre Adfærd: Implementere nye adfærdsmønstre, der understøtter en sundere tankegang og følelsesmæssig tilstand.
  4. Styrke Problemløsningsevner: Udvikle færdigheder til effektivt at håndtere udfordringer i hverdagen. 

Behandlingsforløb

KAT er typisk en kortvarig terapi, der strækker sig over et antal sessioner (ofte mellem 5-20). Behandlingen involverer ofte:

  • Samtaler: Terapeuten arbejder sammen med klienten for at udforske deres tanker og adfærd.
  • Hjemmearbejde: Klienten får opgaver mellem sessionerne for at øve de nye færdigheder og teknikker.
  • Praktiske Øvelser: Inkluderer rollespil, eksponeringsterapi (for gradvist at konfrontere frygtede situationer) og journalføring for at registrere tanker og følelser. 

Effektivitet

Kognitiv adfærdsterapi har vist sig effektiv i behandlingen af en række psykiske lidelser, herunder:

  • Depression
  • Angstlidelser
  • PTSD (Posttraumatisk Stress Disorder)
  • Spiseforstyrrelser
  • Fobier 

Opsummering

Kognitiv adfærdsterapi er en kraftfuld metode til at forstå og ændre de indre mekanismer, der påvirker vores mentale velvære. Ved at arbejde med både tanker og adfærd hjælper KAT individer med at opnå varige ændringer i deres livskvalitet.

Læs mere her

Acceptance and Commitment Therapy (ACT) er en form for kognitiv terapi, der har til formål at hjælpe mennesker med at håndtere deres følelser og tanker på en produktiv måde. Terapiformen fokuserer på at opbygge en stærk psykologisk fleksibilitet hos klienten, så de kan opleve deres oplevelser uden at blive hæmmet af dem.

ACT er bygget på princippet om at acceptere, hvad der er uden at prøve at ændre det, og i stedet fokusere på at handle på en måde, der støtter ens værdier og mål. Terapiformen er særligt velegnet til behandling af angst, depression, spiseforstyrrelser, stress og andre psykiske lidelser.

I ACT arbejder terapeuten sammen med klienten for at hjælpe dem med at opdage deres værdier og mål, og støtte dem i at tage handling i overensstemmelse med dem. Terapeuten hjælper også klienten med at identificere og håndtere negative tankemønstre og begrænsende overbevisninger, der kan hindre dem i at opleve livet fuldt ud.

ACT omfatter en række teknikker, herunder mindfulness, kontemplation, brug af metaforer og øvelser i det virkelige liv. Terapiformen lægger vægt på at lære klienten at acceptere deres følelser og tanker, i stedet for at forsøge at undgå eller bekæmpe dem. Dette kan hjælpe med at reducere stress og angst og øge livskvaliteten.

En af de centrale teorier i ACT er idéen om at mennesker ofte er fanget i tankemønstre, der begrænser deres evne til at handle i overensstemmelse med deres værdier. ACT fokuserer på at hjælpe klienten med at bryde ud af disse mønstre og opdage deres sande værdier og mål.

Terapiformen er også designet til at øge klientens evne til at være til stede i nuet og opleve verden omkring dem på en mere direkte måde. Dette kan hjælpe med at reducere frygt og angst, og øge livsglæde og tilfredshed.

I alt er ACT en effektiv og kraftfuld terapiform, der kan hjælpe mennesker med at håndtere deres følelser og tanker på en produktiv måde.

Læs mere om ACT her

Mindfulness terapi er en terapeutisk tilgang, der kombinerer principperne fra mindfulness-praksis og kognitiv terapi. Det er en behandlingsform, der fokuserer på at lære klienten at være opmærksom på sine tanker, følelser og kropslige fornemmelser på en accepterende og ikke-dømmende måde.

Gennem mindfulness terapi lærer klienten at opdage de automatiske negative tanker, som kan være en kilde til stress, angst og depression, og lære at tage afstand fra dem, så de ikke påvirker deres mentale tilstand.

Mindfulness terapi kan bruges til at behandle en række psykiske problemer, herunder stress, angst, depression, spiseforstyrrelser og afhængighed. Det er en terapeutisk tilgang, der kan læres af alle og kan praktiseres på egen hånd i hverdagen.

Hvis du er interesseret i at prøve mindfulness terapi, kan du kontakte en psykolog, der har specialiseret sig i denne tilgang. Der er mange psykologer i København, der tilbyder mindfulness terapi og kan hjælpe dig med at lære at praktisere mindfulness i din hverdag.

Læs mere om Mindfulness her

Metakognitiv terapi er en relativt ny behandlingsform, der fokuserer på, hvordan vi tænker, i stedet for hvad vi tænker på.

Terapien er baseret på ideen om, at mange psykiske udfordringer skyldes overaktiv tænkning, bekymringer og grublerier, og at vi kan blive bedre til at kontrollere vores tankeprocesser.

Målet med metakognitiv terapi er at udvikle klientens kontrol over hvor meget deres tanker og følelser fylder, og dermed hjælpe dem med at trives mentalt.

Terapiformen har vist sig at have en veldokumenteret effekt på en bred vifte af psykiske lidelser og egner sig godt til behandling af bekymringer, angst og stress.

Læs mere om Metakognitiv terapi her

Narrativ terapi er en effektiv form for terapi, der fokuserer på at ændre fortællingen om en persons liv og oplevelser for at hjælpe med at løse psykiske problemer.

Terapiformen er populær og er blevet brugt til at behandle en række psykiske lidelser.

Hvis du søger hjælp til at løse psykiske problemer, kan narrativ terapi være et godt valg for dig.

Læs mere om Narrativ terapi her

Psykodynamisk terapi

Psykodynamisk terapi er en form for psykoterapi, der har rødder i psykoanalysen, som blev grundlagt af Sigmund Freud.
Den fokuserer på at afdække og bearbejde ubevidste konflikter, følelser og oplevelser, som påvirker en persons tanker,
følelser og adfærd i nutiden.

Grundprincipper i psykodynamisk terapi:

Ubevidste processer

Mange af vores problemer og reaktioner stammer fra ubevidste konflikter, ofte med rødder i barndommen.
Terapeuten hjælper klienten med at blive bevidst om disse mønstre.

Barndommens betydning

Tidlige relationer, især til forældre og omsorgspersoner, har stor indflydelse på, hvordan vi relaterer til andre som voksne.

Overføring og modoverføring

Klienten kan ubevidst overføre følelser fra tidligere relationer til terapeuten.
Terapeuten bruger dette som et redskab til at forstå klientens indre verden.

Forsvarsmekanismer

Terapeuten hjælper klienten med at identificere og forstå de psykologiske forsvar, som bruges til at håndtere svære følelser
(f.eks. fortrængning, benægtelse, projektion).

Selvindsigt og forandring

Målet er at opnå dybere selvforståelse, hvilket kan føre til varige ændringer i adfærd og følelsesliv.

Hvordan foregår det?

  • Terapien foregår typisk som samtaler én til én.
  • Den kan være kortvarig (f.eks. 12-20 sessioner) eller langvarig (flere år).
  • Terapeuten er ofte mere lyttende og reflekterende end styrende.

Læs mere om Psykodynamisk terapi her – FAQ om Psykodynamisk terapi

Hvad er Eksistentiel/humanistisk terapi?

Eksistentiel/humanistisk terapi er en samlebetegnelse for terapiformer, der tager udgangspunkt i menneskets mulighed for at udvikle sig og finde mening i sit liv. Terapien kombinerer principper fra humanistisk psykologi og eksistentiel filosofi, hvor fokus er på at hjælpe klienten med at acceptere og håndtere livets udfordringer, udtrykke sin personlighed med ansvar og autenticitet, og finde glæde både alene og sammen med andre.

Terapeuten ser klienten som en person, der ønsker at udvikle sig, snarere end som en, der er syg. Samtalen er åben og ikke-struktureret, og der lægges vægt på klientens styrker, valg og mulighed for at skabe et meningsfuldt liv.

Her kan du finde en FAQ (Spørgsmål og svar) her på denne side.

Her vil der løbende komme flere svar på ofte stillede spørgsmål

Er du psykolog?

Hvis du er praktiserende psykolog, så har du mulighed for at komme med på oversigterne over psykologer her på psykologportalen.dk

Læs om tilmedling til psykologportalen mere her
4.7/5 - (25)

Forskellen på Behandling af Let og Svær Depression

Depression er en kompleks psykisk lidelse, der varierer i sværhedsgrad fra let til svær. Behandlingen af depression afhænger i høj grad af denne sværhedsgrad. Her vil vi se nærmere på, hvordan behandlingen adskiller sig mellem let og svær depression, samt hvilke metoder psykologer benytter i hver situation.

Let Depression

Karakteristika:
Let depression kan beskrives som en tilstand, hvor individet oplever mildere symptomer, der ikke nødvendigvis forhindrer dem i at fungere i hverdagen. Symptomerne kan inkludere:

  • Let tristhed
  • Nedsat interesse for aktiviteter
  • Mild træthed
  • Problemer med søvn

Behandlingsmetoder:

  1. Samtaleterapi: Psykologer anbefaler ofte samtaleterapi som den primære behandlingsmetode for let depression. Kognitiv adfærdsterapi (KAT) er særligt effektiv, da den hjælper klienten med at identificere og ændre negative tankemønstre.
  2. Livsstilsændringer: Motion, sund kost og tilstrækkelig søvn kan også have en positiv indvirkning. Psykologer opfordrer ofte klienter til at implementere sunde vaner som en del af behandlingen.
  3. Psykoedukation: At informere klienten om depressionens natur og symptomer kan hjælpe med at reducere skam og isolation.

Svær Depression

Karakteristika:
Svær depression er en mere alvorlig tilstand, der kan føre til betydelige funktionsnedsættelser. Symptomerne inkluderer:

  • Vedvarende tristhed og håbløshed
  • Manglende evne til at fungere i dagligdagen
  • Alvorlige søvnproblemer
  • Selvmordstanker eller -adfærd

Behandlingsmetoder:

  1. Kombination af Medicin og Terapi: Ved svær depression anbefales det ofte at kombinere medicinsk behandling med psykoterapi. Antidepressiva kan være nødvendige for at stabilisere humøret og lindre symptomerne, hvilket gør det lettere for klienten at deltage i terapi.
  2. Samtaleterapi: Selvom det kan være udfordrende for personer med svær depression at engagere sig i terapi, er det vigtigt at inkludere samtaleterapi som en del af behandlingen, når de er i stand til det. Psykologer bruger ofte KAT eller andre former for terapi til at hjælpe klienten med at bearbejde deres følelser og tanker.
  3. Struktureret Behandling: Behandlingen kan være mere struktureret og intensiv for personer med svær depression. Dette kan inkludere hyppigere sessioner eller brug af gruppebehandling.
  4. Opfølgning og Justering: Regelmæssig opfølgning er afgørende for at vurdere fremskridt og justere behandlingsplanen efter behov. Psykologer arbejder tæt sammen med klienten for at sikre, at de får den støtte, de har brug for. 

Opsummering

Forskellen på behandling af let og svær depression ligger primært i intensiteten og kompleksiteten af behandlingen. Let depression kan ofte behandles effektivt gennem samtaleterapi og livsstilsændringer, mens svær depression typisk kræver en kombination af medicin og terapi for at opnå de bedste resultater. Det er vigtigt for personer, der oplever symptomer på depression, at søge professionel hjælp fra psykologer eller andre sundhedsprofessionelle for at få den rette støtte og behandling baseret på deres individuelle behov.

Links

Spilafhængighed / Gaming disorder

Hvad er socialfobi?