Psykolog Amalie Ellekær Bisgaard, Vesterbro
Velkommen
Årsagerne til at opsøge en psykolog kan være mange, og grænsen for hvornår man beslutter at søge hjælp er individuel. Som psykolog arbejder jeg med en bred vifte af psykiske udfordringer. Jeg hjælper blandt andet dig, der oplever symptomer på angst, stress eller depression, har tankemylder eller søvnproblemer eller udfordringer vedrørende identitet, selvværd, relationer eller psykiske traumer.
Jeg tror på, at man med en større forståelse for det, der er svært, får et bedre overblik til at handle hensigtsmæssigt, og jeg er sikker på at vi sammen kan nærme os nogle meningsfulde indsigter. I terapien tilbyder jeg både dybdegående psykologisk arbejde, så du kan blive bevidst om underliggende sammenhænge og konkrete øvelser, som du kan tage med hjem.
Terapien hos mig
I et terapiforløb hos mig, vil vi indledningsvis fokusere på at lindre det, der er svært. Med tiden kigger vi fremad, og sætter fokus på, hvordan vi kan nærme os dine drømme og ønsker for fremtiden.
Livet leves i medgang og modgang, og vi kan alle på et tidspunkt i livet opleve svære tider, som kan føles umulige at finde ud af, eller store spørgsmål, som kan føles umulige at finde svar på.
Som psykolog finder jeg stor mening i fællesskabet omkring livets udfordringer, og i at støtte dig i at overkomme dem. Jeg er sikker på at vi sammen kan nærme os svarene på nogle af de svære spørgsmål.
I vores samtaler vil jeg støtte dig i at (gen)finde dig selv og troen på dig selv, samt at finde styrken til igen at håndtere de udfordringer, livet byder på. Jeg lægger vægt på at vi får skabt et trygt og fortroligt rum, hvor vi sammen kan gå på opdagelse og få sat ord på det der er svært. Jeg tror på, at man med en større forståelse for den situation man befinder sig i, får et bedre overblik til at handle på en hensigtsmæssig måde.
Min faglige tilgang
Min professionelle tilgang til psykoterapi er ligeværdig, anerkendende, empatisk og omsorgsfuld. Ved vores første samtale vil vi finde ud af, om du føler vi har den rette kemi, og i dit tempo vil vi tage fat på det, du har brug for at tale om. I et terapiforløb hos mig vil jeg tilpasse samtalerne dine behov og specifikke situation. Jeg arbejder eklektisk, dvs. jeg inddrager teknikker fra forskellige psykoterapeutiske retninger. Med udgangspunkt i det, du kommer med, vil jeg anvende relevante metoder. Nogle af de terapeutiske rammer jeg finder størst inspiration hos er dog Psykodynamisk terapi, Kognitiv terapi, Mentaliseringsbaseret terapi, Mindfulnessorienteret terapi, Compassion-fokuseret terapi samt Acceptance and Commitment Therapy.
Om psykolog Amalie Ellekær Bisgaard, København V.
Jeg er uddannet psykolog (cand.psych.) fra Aarhus Universitet. Jeg modtager løbende supervision på mit arbejde mhp. kvalitetssikring og faglig udvikling. Jeg er medlem af Dansk Psykolog Forening og arbejder under de etiske principper for nordiske psykologer.
Min arbejdserfaring omfatter både det offentlige og det private. I det offentlige har jeg erfaring fra psykiatrien, hvor jeg har beskæftiget mig med udredning og behandling af affektive lidelser som depression og bipolar sindslidelse, samt af psykotiske tilstande og personlighedsforstyrrelser. I det private har jeg arbejdet i en klinik med speciale i behandling af mennesker med svære opvækstvilkår og belastende eller traumatiserende barndomsoplevelser, samt en klinik med speciale i terapi målrettet unge. Med udgangspunkt i min uddannelse og erfaring er jeg klar til at arbejde sammen med dig om både lette og tunge psykiske udfordringer.
KONTAKT PSYKOLOGEN
Psykolog Amalie Ellekær Bisgaard
Kvægtorvsgade 1, kælderen,
1710 København V
Mobil: 60883614
Web: www.psykologamaliebisgaard.com