Psykolog Patrick Batiste – Aarhus C
Jeg hedder Patrick Batiste og er autoriseret psykolog med praksis i Aarhus C. Jeg tilbyder individuelle samtaler til unge og voksne, både i min klinik på Frederiksbjerg og online. Samtalerne kan foregå på dansk eller engelsk.
Hvad kan jeg hjælpe med?
Du behøver ikke have en diagnose eller vide præcis, hvad problemet skal kaldes, før du søger hjælp.
Måske oplever du angst, bekymringer, stress, depression eller udfordringer forbundet med ADHD. Det kan også handle om selvkritik, lavt selvværd, motivation, relationer, ensomhed eller en følelse af at sidde fast i mønstre, du gerne vil ændre.
Jeg har særlig viden og erfaring med angst, stress, depression og ADHD-relaterede udfordringer, men hjælper også med en bred vifte af andre psykologiske problemstillinger.
Min tilgang til psykologisk behandling
Jeg lægger vægt på et trygt, roligt og målrettet samarbejde, hvor der både er plads til at forstå dine oplevelser og arbejde konkret med de udfordringer, du møder i hverdagen.
Min tilgang er individuelt tilpasset og bygger på psykologfaglig viden og forskningsbaserede metoder. Jeg trækker blandt andet på kognitiv adfærdsterapi, ACT (Acceptance and Commitment Therapy) og motiverende samtaler.
Vi tager udgangspunkt i din situation og arbejder sammen om at finde en retning, der giver mening for dig.
Samtaler i Aarhus og online
Jeg tilbyder psykologsamtaler i Aarhus C samt online, så du kan vælge den form, der passer bedst til din hverdag.
Du kan læse mere om mine behandlingstilbud, priser og muligheder for tidsbestilling på patrickbatiste.dk
Kontakt psykolog i Aarhus
Autoriseret psykolog Patrick Batiste
Fredensgade 29, 1. tv
8000 Aarhus C
Tlf. 44108000
Mail:







