FAQ om depression

Hvad er depression?

Depression

Depression er en af de mest udbredte psykiske lidelser og kan ramme alle uanset alder, køn eller baggrund. Den påvirker både følelser, tanker, krop og adfærd, og gør hverdagen vanskelig at få til at fungere. Behandling hos en psykolog kan gøre en stor forskel for både forståelse, håndtering og bedring af depression.

Hvad er depression?

Depression er en psykisk sygdom, hvor man oplever vedvarende nedtrykthed, manglende lyst eller interesse for ting, som tidligere glædede én, samt nedsat energi og øget træthed. Tankerne bliver ofte negative, selvværdet falder, og det kan være svært at se noget håb for fremtiden. For at tale om en egentlig depression skal symptomerne have stået på dagligt i mindst 14 dage og påvirke ens funktionsevne i væsentlig grad.

Symptomer på depression

  • Vedvarende tristhed, tomhed eller håbløshed
  • Nedsat lyst og interesse
  • Træthed og lav energi
  • Søvnproblemer (enten for meget eller for lidt søvn)
  • Ændring i appetit og vægt
  • Nedsat selvværd og selvtillid
  • Koncentrationsbesvær
  • Uro, rastløshed eller langsomme bevægelser
  • Tankerne om død eller selvmord
     

Hvad er Psykologportalen.dk?

www.psykologportalen.dk er en oversigt over danske psykologer der har egen praksis.

Find en psykolog i dit område

Er du psykolog?

Psykologer kan få en profil her på psykologportalen –  Læs mere her

 

Baltic Sea 1723971 1920 Bw.jpg

Årsager til depression

Udviklingen af depression skyldes typisk et samspil mellem flere faktorer:

  • Biologiske: Arvelighed, ændringer i hjernens kemiske signalstoffer, hormonelle ubalancer, fysiske sygdomme
  • Psykologiske: Tidligere traumer, lavt selvværd, negative tankemønstre
  • Sociale: Stress, belastende livsbegivenheder, mangel på social støtte eller ensomhed

Behandling af depression – hvorfor vælge terapi hos en psykolog?

Behandlingen af depression afhænger af sværhedsgraden. Psykologisk behandling – især samtaleterapi – er ofte førstevalg, især ved let til moderat depression. Ved svære depressioner kan behandling suppleres med medicin.

Fordele ved terapi hos en psykolog

  • Indsigt og forståelse: Samtaleterapi hjælper dig til at forstå, hvordan dine tanker, følelser og adfærd hænger sammen. Mange oplever en lettelse bare ved at få sat ord på problemerne og få professionel forståelse og støtte.
  • Effektive metoder: Psykologer anvender dokumenteret effektive terapiformer, fx kognitiv adfærdsterapi (CBT), der lærer dig at udfordre negative tankemønstre og ændre uhensigtsmæssig adfærd.
  • Redskaber til hverdagen: Du får konkrete strategier til at håndtere symptomer, reducere stress og løse problemer i hverdagen.
  • Forebyggelse af tilbagefald: Terapi arbejder også med at identificere risikosituationer og opbygge robuste strategier, så du bedre kan forebygge nye depressioner i fremtiden.
  • Individuel tilpasning: Forløbet tilpasses dine behov og ønsker, og både samtalerne og øvelserne kan målrettes det, du kæmper mest med.
  • Styrket selvværd og relationer: Mange oplever, at terapien ikke kun hjælper mod depressionssymptomer, men også styrker selvværdet, sociale relationer og evnen til at håndtere fremtidige udfordringer.
     

Hvornår bør man søge hjælp?

Hvis nedtryktheden varer ved og påvirker din hverdag, arbejde, uddannelse eller sociale liv, er det vigtigt at søge professionel hjælp. Tidlig indsats gør det lettere at blive rask igen.

Afsluttende bemærkninger om depression

Depression er ikke et tegn på svaghed eller noget, man selv er skyld i. Psykologisk behandling kan for mange være det afgørende skridt på vejen tilbage til trivsel, funktionsevne og livsglæde.

FAQ om depression

Læmgere nede på siden finder du en FAQ, hvor du kan finde spørgsmål og svar om depression

Find FAQ’en her

 

Mand Paa Baenk Koebenhavns Havn Square.webp

FAQ – Spørgsmål og svar om depression

Hvad er depression?

Depression er en psykisk sygdom, der påvirker både tanker, følelser, krop og adfærd. Det er mere end blot en periode med tristhed – det er en tilstand, hvor man i længere tid føler sig nedtrykt, energiforladt og uden interesse for livet. Depression kan ramme alle, uanset alder, køn eller baggrund, og det er en af de mest udbredte psykiske lidelser i Danmark.

Hvad betyder det at have en depression?

At have en depression betyder, at man i mindst to uger har oplevet en række kernesymptomer, som påvirker ens evne til at fungere i hverdagen. Det kan være svært at komme ud af sengen, passe arbejde eller skole, og man kan miste lysten til sociale aktiviteter og relationer. Mange oplever også skyldfølelse, håbløshed og tanker om, at livet ikke er værd at leve.

Hvordan adskiller depression sig fra almindelig tristhed?

Tristhed er en naturlig følelse, som alle oplever i perioder – fx ved tab, skuffelser eller stress. Depression er derimod en vedvarende og gennemgribende tilstand, hvor tristheden ikke forsvinder, selv når der ikke er en konkret årsag. Ved depression er der ofte også fysiske symptomer som søvnproblemer, ændret appetit og træthed, samt nedsat selvværd og koncentration.

Hvilke kernesymptomer skal være til stede?

For at få stillet diagnosen depression skal man ifølge internationale kriterier (ICD-10 eller DSM-5) have mindst to af følgende kernesymptomer:

  • Nedtrykthed det meste af dagen, næsten hver dag
  • Markant nedsat interesse eller glæde ved aktiviteter
  • Nedsat energi eller øget træthed

Derudover skal der være mindst to ledsagesymptomer som fx søvnforstyrrelser, koncentrationsbesvær, lavt selvværd, skyldfølelse, ændret appetit eller selvmordstanker.

Hvor længe skal symptomerne vare?

Symptomerne skal have været til stede i mindst to uger og have en vis sværhedsgrad for at kunne betegnes som en egentlig depression. Jo længere og mere udtalte symptomerne er, desto mere alvorlig vurderes depressionen at være. Der skelnes mellem let, moderat og svær depression.

Hvor udbredt er depression i Danmark?

Depression er en af de mest almindelige psykiske lidelser i Danmark. Ifølge Dansk Depressionsdatabase og nationale sundhedsdata vil op mod 15-20 % af befolkningen opleve en depression i løbet af livet. Kvinder rammes oftere end mænd, og mange oplever tilbagevendende episoder. Depression er også en af de hyppigste årsager til sygemelding og nedsat livskvalitet.

Hvordan viser depression sig hos børn, unge, voksne og ældre?

Depression kan se forskellig ud afhængigt af alder:

  • Børn: Kan virke irritable, have mavepine, trække sig fra leg og skole, eller udvise adfærdsproblemer.
  • Unge: Oplever ofte lavt selvværd, skoletræthed, social isolation og selvskade.
  • Voksne: Har typisk de klassiske symptomer som nedtrykthed, træthed, søvnproblemer og nedsat lyst.
  • Ældre: Kan vise mere fysiske symptomer, som smerter og træthed, og depression forveksles ofte med demens eller alderdom.

–
Fokus: depression, psykisk sygdom, definition, tristhed, symptomer, varighed, forekomst, aldersgrupper

Hvilke symptomer har man ved depression?

Depression viser sig gennem en række forskellige symptomer, som påvirker både tanker, følelser, krop og adfærd. Symptomerne kan variere fra person til person, men der er nogle typiske tegn, man skal være opmærksom på. Det er vigtigt at kende forskel på almindelig tristhed og en egentlig depression, da sidstnævnte kræver professionel behandling.

Psykiske symptomer

De psykiske symptomer er ofte de mest tydelige. Mange oplever en gennemgribende følelse af nedtrykthed, håbløshed og manglende livsglæde. Det kan føles som om, intet længere giver mening, og man kan have svært ved at finde motivation til selv små ting. Skyldfølelse og lavt selvværd er også almindelige.

Fysiske symptomer

Depression påvirker også kroppen. Mange oplever træthed, hovedpine, muskelspændinger eller maveproblemer. Det er ikke ualmindeligt at føle sig fysisk udmattet, selv efter hvile. Nogle mærker også ændringer i appetit og vægt – enten i form af vægttab eller vægtøgning.

Kognitive symptomer

Depression kan gøre det svært at tænke klart. Koncentrationen svigter, og det kan være svært at træffe beslutninger eller huske ting. Tankerne kan føles langsomme, og man kan opleve en form for mental tåge, hvor det hele virker uoverskueligt.

Adfærdsmæssige ændringer

Personer med depression trækker sig ofte fra sociale aktiviteter og relationer. Man kan miste lysten til at være sammen med andre, og det kan føles som en stor opgave bare at komme ud af døren. Nogle oplever også, at de bliver mere passive og har svært ved at tage initiativ til noget som helst.

Søvnforstyrrelser og appetitændringer

Ændringer i søvnmønster er meget almindelige. Nogle sover for lidt og vågner tidligt, mens andre sover meget mere end normalt uden at føle sig udhvilede. Appetitten kan også ændre sig – enten i form af nedsat lyst til mad eller øget spisetrang, især efter søde eller fede fødevarer.

–
Fokus: symptomer, depression, psykisk, fysisk, kognition, adfærd, søvn, appetit, energi

Hvad forårsager depression?

Depression opstår sjældent af én enkelt grund. Det er ofte et resultat af flere faktorer, der påvirker hinanden. For nogle starter depressionen efter en belastende livsbegivenhed, mens den for andre udvikler sig gradvist uden en tydelig årsag. Her gennemgår vi de mest almindelige årsager til depression.

Biologiske og genetiske faktorer

Forskning viser, at depression kan være arvelig. Hvis man har nære familiemedlemmer med depression, har man selv en øget risiko. Derudover spiller hjernens kemi og balancen mellem signalstoffer som serotonin og dopamin en vigtig rolle. Forstyrrelser i disse systemer kan påvirke humør, søvn og energiniveau.

Psykologiske sårbarheder

Nogle mennesker har en øget psykisk sårbarhed, som gør dem mere modtagelige for depression. Det kan skyldes lavt selvværd, perfektionisme, tendens til grublerier eller tidligere traumer. Personlighedstræk som sensitivitet og behov for kontrol kan også øge risikoen.

Livsbegivenheder og traumer

Stressende eller traumatiske oplevelser som skilsmisse, dødsfald, sygdom, arbejdsløshed eller mobning kan udløse en depression. Det gælder især, hvis man ikke har et stærkt netværk eller tidligere har haft psykiske udfordringer. Også barndomstraumer kan have langvarig effekt på den mentale sundhed.

Sociale og miljømæssige forhold

Ensomhed, økonomiske problemer, dårligt arbejdsmiljø eller manglende støtte fra omgivelserne kan bidrage til udviklingen af depression. Sociale faktorer spiller ofte en større rolle, end man tror – især hvis de varer ved over længere tid.

Samspil mellem arv og miljø

Depression opstår ofte i et komplekst samspil mellem genetisk disposition og ydre påvirkninger. Man kan være født med en sårbarhed, som først aktiveres, når man udsættes for belastninger. Det betyder, at både biologiske og psykosociale faktorer skal tages i betragtning, når man forstår og behandler depression.

Andre mulige udløsende faktorer

  • Langvarig stress og udbrændthed
  • Hormonelle forandringer (fx efter fødsel eller i overgangsalderen)
  • Misbrug af alkohol eller stoffer
  • Visse fysiske sygdomme (fx stofskifteproblemer eller kroniske smerter)
  • Bivirkninger fra medicin

–
Fokus: årsager, depression, genetik, biologi, psykologi, miljø, traumer, stress

Hvordan stilles diagnosen depression?

Diagnosen depression stilles ikke med en blodprøve eller scanning. I stedet bygger den på en grundig samtale og vurdering af dine symptomer, din livssituation og din mentale tilstand. Det er vigtigt, at vurderingen foretages af en fagperson med erfaring i psykiske lidelser – typisk en læge, psykolog eller psykiater.

Klinisk vurdering hos læge eller psykolog

Det første skridt er ofte en samtale med din egen læge. Her vil lægen spørge ind til, hvordan du har det, hvor længe symptomerne har stået på, og hvordan de påvirker din hverdag. Lægen vurderer også, om der kan være fysiske årsager til dine symptomer, som fx stofskifteproblemer eller bivirkninger fra medicin. Hvis det er relevant, kan du blive henvist til en psykolog eller psykiater for videre udredning.

Diagnosekriterier (ICD-10 og DSM-5)

For at stille diagnosen depression anvender fagpersoner internationale diagnosekriterier – enten ICD-10 (bruges i Danmark) eller DSM-5 (bruges især i forskning). Ifølge disse skal du have haft mindst to kernesymptomer i mindst to uger, samt flere ledsagesymptomer. Diagnosen afhænger også af, hvor meget symptomerne påvirker din funktion i hverdagen.

Typiske kernesymptomer

  • Nedtrykthed det meste af dagen
  • Manglende lyst eller interesse
  • Nedsat energi eller øget træthed

Derudover vurderes ledsagesymptomer som søvnproblemer, koncentrationsbesvær, skyldfølelse, ændret appetit og selvmordstanker.

Brug af spørgeskemaer og tests

For at få et mere præcist billede af dine symptomer, kan lægen eller psykologen bede dig udfylde et spørgeskema. De mest anvendte er PHQ-9 og MADRS. Disse hjælper med at vurdere sværhedsgraden af depressionen og kan bruges til at følge udviklingen over tid.

Udelukkelse af fysiske sygdomme

Før diagnosen depression kan stilles, skal andre mulige årsager til symptomerne udelukkes. Det kan fx være lavt stofskifte, vitaminmangel eller bivirkninger fra medicin. Derfor kan lægen tage blodprøver og stille spørgsmål om din generelle helbredstilstand.

Vurdering af selvmordsrisiko

En vigtig del af udredningen er at vurdere, om du har tanker om selvmord eller selvskade. Det er ikke unormalt at have sådanne tanker, når man er deprimeret, og det er vigtigt at tale åbent om det. Lægen eller psykologen vil spørge ind til dette og vurdere, om der er behov for akut hjælp eller særlig støtte.

Hvem stiller diagnosen?

Diagnosen depression bør stilles af en kvalificeret fagperson – typisk en praktiserende læge, psykolog eller psykiater. I nogle tilfælde kan det være nødvendigt med en mere omfattende udredning i psykiatrien, især hvis der er mistanke om andre psykiske lidelser samtidig.

–
Fokus: diagnose, depression, ICD-10, DSM-5, vurdering, tests, selvmordsrisiko

Hvordan behandles depression?

Depression kan behandles effektivt, og mange mennesker oplever bedring med den rette hjælp. Behandlingen afhænger af, hvor svær depressionen er, og hvad der passer bedst til den enkelte. Ofte kombineres flere metoder for at opnå det bedste resultat.

Psykoterapi – samtalebehandling

Psykoterapi er en af de mest anvendte behandlingsformer ved depression. Den mest udbredte metode er kognitiv adfærdsterapi (CBT), som hjælper med at ændre negative tankemønstre og adfærd. Andre former for terapi, som interpersonel terapi (IPT), fokuserer på relationer og sociale udfordringer. Terapi kan foregå individuelt eller i grupper og tilbydes både i det offentlige og hos privatpraktiserende psykologer.

Medicinsk behandling – antidepressiv medicin

Ved moderat til svær depression kan medicin være nødvendig. Antidepressiva påvirker hjernens signalstoffer og kan hjælpe med at stabilisere humøret. Det tager typisk 2-4 uger, før man mærker effekt. Medicinen ordineres af en læge og følges op med jævnlige samtaler for at justere dosis og overvåge bivirkninger.

Kombinationsbehandling

For mange virker en kombination af terapi og medicin bedst. Det giver både følelsesmæssig støtte og biologisk stabilisering. Kombinationsbehandling anbefales især ved svær depression eller hvis én behandlingsform alene ikke har tilstrækkelig effekt.

Andre behandlingsformer ved svær depression

Ved meget svær eller behandlingsresistent depression kan andre metoder komme på tale:

  • ECT (elektrochokbehandling): En effektiv behandling ved svær depression, især når andre metoder ikke virker.
  • Lysbehandling: Anvendes især ved vinterdepression og påvirker kroppens døgnrytme og humør.
  • Internetbaseret terapi: Gratis online programmer med kognitiv terapi tilbydes i nogle regioner.

Opfølgning og forebyggelse af tilbagefald

Behandling af depression stopper ikke nødvendigvis, når symptomerne forsvinder. Opfølgning er vigtig for at forebygge tilbagefald. Det kan indebære fortsat medicin, samtaler med læge eller psykolog og støtte til at fastholde sunde vaner. Mange har gavn af at lære strategier til at håndtere stress og tidlige tegn på tilbagefald.

Hvor lang tid varer behandlingen?

Behandlingens varighed afhænger af sværhedsgraden og den enkeltes behov. Nogle har brug for få måneder, mens andre har behov for længerevarende støtte. Det vigtigste er at få hjælp tidligt og holde fast i behandlingen, også når det går bedre.

Hvornår skal man søge hjælp?

Hvis du har været nedtrykt i mere end to uger, og det påvirker din hverdag, bør du søge hjælp. Start med at tale med din egen læge, som kan vurdere din situation og henvise dig videre til relevant behandling.

–
Fokus: behandling, depression, terapi, medicin, antidepressiva, CBT, ECT, opfølgning

Findes der forskellige grader af depression?

Ja, depression findes i flere grader og former. Ikke alle depressioner er lige alvorlige, og symptomerne kan variere i intensitet og varighed. Det er vigtigt at kende forskel på de forskellige typer, da det har betydning for, hvilken behandling der er nødvendig.

Let depression

Ved en let depression kan man stadig fungere nogenlunde i hverdagen, men det kræver mere energi og overskud end normalt. Man kan føle sig trist, træt og have mindre lyst til sociale aktiviteter. Symptomerne er til stede, men ikke invaliderende. Let depression kan i nogle tilfælde gå over af sig selv, men samtaler med en læge eller psykolog kan være hjælpsomme.

Moderat depression

Moderat depression påvirker hverdagen i højere grad. Man har flere symptomer, som fx søvnproblemer, tankemylder, nedsat energi og ændret appetit. Det kan være svært at passe arbejde, skole eller relationer. Mange oplever døgnvariation – at det føles værst om morgenen og lidt bedre senere på dagen. Moderat depression kræver typisk professionel behandling, enten med terapi, medicin eller begge dele.

Svær depression

Ved svær depression er det næsten umuligt at få hverdagen til at fungere. Man har de fleste eller alle symptomer på depression, og mange oplever selvmordstanker eller psykotiske symptomer som vrangforestillinger eller stemmer. Der kan være fysiske symptomer som rystelser og en følelse af tunghed i kroppen. Svær depression kræver hurtig og omfattende behandling, ofte med medicin, terapi og i nogle tilfælde indlæggelse eller ECT.

Psykotisk depression

Nogle mennesker med svær depression udvikler psykotiske symptomer. Det kan være vrangforestillinger, hallucinationer eller en følelse af at være overvåget. Psykotisk depression er en alvorlig tilstand, som kræver specialiseret behandling og ofte indlæggelse.

Dystymi – langvarig mild depression

Dystymi er en vedvarende form for mild depression, som varer i to år eller mere. Symptomerne er ikke så alvorlige som ved svær depression, men de er konstante og kan påvirke livskvaliteten betydeligt. Mange med dystymi føler sig trætte, har lavt selvværd og mangler energi. Behandling kan være nødvendig for at bryde den langvarige tilstand.

Kronisk depression

Kronisk depression er en tilstand, hvor symptomerne varer ved i lang tid – ofte flere år – og ikke forsvinder helt, selv med behandling. Den kan være en videreudvikling af dystymi eller følge af gentagne depressive episoder. Kronisk depression kræver vedvarende støtte og behandling, og det er vigtigt at arbejde med både medicinske og psykologiske metoder.

Hvorfor er det vigtigt at kende graden af depression?

At kende graden af depression hjælper både den enkelte og behandleren med at vælge den rette behandling. Let depression kan ofte klares med samtaler og livsstilsændringer, mens svær depression kræver mere intensiv behandling. Jo tidligere man får hjælp, desto bedre er chancen for bedring.

–
Fokus: depressionsgrader, let, moderat, svær, psykotisk, dystymi, kronisk

Hvordan påvirker depression hverdagen?

Depression er mere end bare tristhed – det er en tilstand, der kan påvirke hele ens liv. Når man er ramt af depression, bliver selv de mest almindelige daglige opgaver svære at overskue. Det kan gå ud over både arbejdsliv, sociale relationer, fritidsinteresser og ens evne til at tage vare på sig selv.

Arbejdsliv og skolegang

Depression kan gøre det svært at møde op på arbejde eller i skole. Mange oplever koncentrationsbesvær, lav energi og manglende motivation, hvilket kan føre til nedsat præstation, fravær eller sygemelding. Det kan også være svært at håndtere krav, deadlines og sociale interaktioner på arbejdspladsen.

Sociale relationer og familieliv

Depression påvirker ofte ens forhold til andre. Man kan trække sig fra venner og familie, føle sig isoleret eller misforstået. Det kan være svært at finde overskud til samtaler, samvær og nærhed. I familielivet kan det føre til konflikter, misforståelser og følelsen af at være en belastning for sine nærmeste.

Fritidsaktiviteter og interesser

Ting, man tidligere nød – som sport, hobbyer eller sociale arrangementer – kan miste deres værdi. Mange med depression mister lysten til at deltage i aktiviteter, der før gav glæde. Det kan føre til en ond cirkel, hvor man isolerer sig mere og mere og dermed forstærker følelsen af tomhed og meningsløshed.

Motivation og daglige rutiner

Depression kan gøre det svært at komme i gang med dagen. Selv simple opgaver som at stå op, tage bad eller lave mad kan føles uoverskuelige. Mange oplever, at de mister struktur i hverdagen og har svært ved at holde fast i rutiner. Det kan føre til yderligere forværring af symptomerne.

Følelsen af utilstrækkelighed

En udbredt følge af depression er en konstant følelse af ikke at slå til. Man kan føle sig skyldig over ikke at kunne leve op til egne eller andres forventninger. Det kan føre til selvkritik og lavt selvværd, som forstærker depressionen og gør det endnu sværere at bede om hjælp.

Hvordan kan man få hverdagen til at fungere igen?

Det første skridt er at erkende, at man har brug for hjælp. Professionel behandling – fx terapi, medicin eller begge dele – kan gøre en stor forskel. Derudover kan små skridt i hverdagen, som at genopbygge rutiner, få frisk luft og tale med nogen, være med til at skabe forandring. Det er vigtigt at vide, at man ikke er alene, og at der findes hjælp.

–
Fokus: depression, funktionsevne, arbejde, skole, relationer, fritid, motivation

Hvordan hjælper man en med depression?

Det kan være svært at vide, hvordan man bedst støtter en person med depression. Mange føler sig magtesløse eller bange for at gøre noget forkert. Men din støtte kan gøre en stor forskel – både i forhold til at mindske følelsen af ensomhed og til at motivere personen til at søge hjælp.

Tegn på depression hos andre

Det første skridt er at kunne genkende tegnene. En person med depression kan virke trist, træt, irritabel eller trække sig fra sociale aktiviteter. Du kan også lægge mærke til ændringer i søvn, appetit eller energi. Nogle bliver mere stille, mens andre reagerer med vrede eller frustration. Det er vigtigt at tage disse signaler alvorligt – også selvom personen forsøger at skjule, hvordan de har det.

Hvordan støtter man bedst?

Det vigtigste er at vise, at du er der. Du behøver ikke at løse problemet – bare det at lytte uden at dømme kan være en stor hjælp. Stil åbne spørgsmål som: “Hvordan har du det for tiden?” eller “Er der noget, jeg kan gøre for dig?”. Vær tålmodig og vis, at du accepterer personen, som de er – også på dårlige dage.

Hvad bør man undgå at sige eller gøre?

Undgå at komme med hurtige løsninger som “Tag dig sammen” eller “Tænk positivt”. Det kan få personen til at føle sig misforstået eller forkert. Undgå også at presse dem til at være glade eller sociale, hvis de ikke har overskud. I stedet kan du sige: “Jeg ved, det er svært – men jeg er her for dig.”

Hvornår skal man opfordre til professionel hjælp?

Hvis depressionen varer mere end et par uger, eller hvis personen virker meget påvirket i hverdagen, er det vigtigt at opfordre til at søge hjælp. Det kan være hos egen læge, en psykolog eller en rådgivningstjeneste. Du kan tilbyde at hjælpe med at finde information, bestille tid eller tage med til samtalen. Hvis du er bekymret for selvmordstanker, skal du tage det alvorligt og søge akut hjælp.

Pårørendes rolle og grænser

Som pårørende er det vigtigt at støtte – men også at passe på dig selv. Du kan ikke bære ansvaret for en andens helbred alene. Det er okay at sige fra, hvis du selv bliver overbelastet. Tal med andre, du stoler på, eller søg støtte i netværk for pårørende. Jo bedre du passer på dig selv, desto bedre kan du være der for den, du holder af.

Små ting, der kan gøre en stor forskel

  • Send en venlig besked eller ring uopfordret
  • Invitér til en gåtur – uden krav om samtale
  • Tilbyd praktisk hjælp som madlavning eller indkøb
  • Vær tålmodig – også når personen afviser kontakt

Husk: Du gør en forskel

Det kan føles som om, du ikke gør nok – men bare det, at du er der, betyder noget. Mange med depression føler sig alene og uden værdi. Din tilstedeværelse, forståelse og vedholdenhed kan være en vigtig del af deres vej mod bedring.

–
Fokus: støtte, depression, pårørende, hjælp, samtale, netværk, rådgivning

Kan depression gå over af sig selv?

Det korte svar er: ja, nogle depressioner kan gå over af sig selv – men det er ikke noget, man bør satse på. Depression er en alvorlig psykisk tilstand, og selvom nogle oplever spontan bedring, er der stor risiko for, at symptomerne forværres eller vender tilbage, hvis man ikke får den rette hjælp.

Naturligt forløb og spontan bedring

Lettere depressioner kan i nogle tilfælde aftage af sig selv over tid, især hvis der sker positive ændringer i livssituationen. For eksempel kan stressfaktorer forsvinde, eller man får mere støtte fra omgivelserne. En typisk depression varer i gennemsnit omkring seks måneder, men det varierer meget fra person til person.

Hvornår er behandling nødvendig?

Hvis symptomerne varer mere end to uger og påvirker din evne til at fungere i hverdagen, bør du søge professionel hjælp. Jo tidligere du får behandling, desto større er chancen for at komme dig hurtigt og undgå, at depressionen bliver værre. Behandling kan bestå af terapi, medicin eller en kombination – og tilpasses den enkeltes behov.

Risiko for tilbagefald

Selv hvis depressionen går over af sig selv, er der risiko for, at den vender tilbage. Mange oplever flere episoder i løbet af livet, og risikoen stiger, hvis man ikke får hjælp til at forstå og håndtere de bagvedliggende årsager. Forebyggelse og opfølgning er derfor vigtige elementer i behandlingen.

Kronisk depression og langvarige forløb

Nogle mennesker oplever, at depressionen varer ved i måneder eller år. Det kaldes kronisk depression og kræver ofte længerevarende behandling og støtte. Uden hjælp kan kronisk depression føre til alvorlige konsekvenser som social isolation, nedsat livskvalitet og øget risiko for selvmordstanker.

Hvornår skal man søge hjælp?

Du bør søge hjælp, hvis du:

  • Har været nedtrykt i mere end to uger
  • Har svært ved at klare daglige opgaver
  • Oplever søvnproblemer, træthed eller manglende lyst
  • Har tanker om, at livet ikke er værd at leve

Start med at tale med din egen læge. Du kan også kontakte en psykolog eller en rådgivningstjeneste. Der findes hjælp – og du behøver ikke klare det alene.

–
Fokus: depression, forløb, helbredelse, behandling, tilbagefald, kronisk

Hvordan kan depression forebygges?

Depression kan i mange tilfælde forebygges – især hvis man er opmærksom på sine egne behov, reaktioner og tidlige tegn. Forebyggelse handler både om at styrke den mentale sundhed i hverdagen og om at reagere hurtigt, hvis man mærker, at noget er ved at skride. Her er nogle af de vigtigste områder, du kan fokusere på.

Sund livsstil og søvn

En stabil døgnrytme, regelmæssig motion og en nærende kost har stor betydning for den mentale balance. Søvn er særligt vigtig – både for at restituere og for at regulere humør og energi. Gode søvnvaner som faste sengetider, skærmfri tid før sengetid og rolige aftenrutiner kan være med til at forebygge psykisk mistrivsel.

Stresshåndtering og copingstrategier

Langvarig stress er en af de mest almindelige årsager til depression. Derfor er det vigtigt at lære at håndtere pres og finde måder at restituere på. Det kan være gennem pauser, grænsesætning, mindfulness, natur, motion eller samtaler med nogen, du stoler på. At kende sine egne grænser og behov er en vigtig del af forebyggelse.

Social støtte og netværk

Et stærkt netværk beskytter mod depression. At have nogen at tale med, føle sig forbundet og opleve, at man betyder noget for andre, kan mindske følelsen af ensomhed og afmagt. Det er vigtigt at pleje relationer – også når man ikke har det godt. Små sociale handlinger kan gøre en stor forskel.

Tidlig opsporing og intervention

Jo tidligere man reagerer på begyndende symptomer, desto større er chancen for at undgå en egentlig depression. Det kan være ændringer i søvn, humør, energi eller lyst. Hvis du tidligere har haft en depression, er det ekstra vigtigt at kende dine egne advarselstegn og søge hjælp i tide.

Forebyggelse ved kendt risiko

Hvis du har haft depression før, er der øget risiko for tilbagefald. Her kan forebyggelse være at fortsætte i samtaleterapi, tage medicin efter aftale med lægen eller bruge en personlig plan for, hvad du skal gøre, hvis du mærker tegn på tilbagefald. Det handler om at være forberedt og tage ansvar for sin egen trivsel.

Professionel støtte som forebyggelse

Du behøver ikke vente, til du har det rigtig skidt, før du søger hjælp. En samtale med en psykolog, læge eller rådgiver kan være en måde at forebygge, at problemer vokser sig større. Der findes også gratis rådgivningstilbud og online programmer, som kan støtte dig i at passe på din mentale sundhed.

–
Fokus: forebyggelse, depression, livsstil, søvn, stress, støtte, tidlige tegn

Hvad er forskellen på depression og sorg?

Depression og sorg kan ligne hinanden, men de er grundlæggende forskellige tilstande. Begge involverer følelser som tristhed, tomhed og nedsat energi, men deres årsager, forløb og behov for behandling er ikke de samme. At kende forskellen er vigtigt for at kunne reagere rigtigt – både som den ramte og som pårørende.

Symptomer på sorg vs. depression

Sorg opstår typisk som en reaktion på tab – fx af en nærtstående person, et forhold eller en livssituation. Den sørgende kan opleve tristhed, længsel, gråd og midlertidig nedsat lyst til sociale aktiviteter. Men selv midt i sorgen kan der være stunder med glæde og håb.

Depression er derimod en vedvarende psykisk lidelse, hvor nedtrykthed, håbløshed og manglende evne til at føle glæde dominerer. Symptomerne varer ofte mere end to uger og påvirker både tanker, følelser, krop og adfærd. Ved depression er der typisk også lavt selvværd, skyldfølelse og i nogle tilfælde selvmordstanker.

Fælles træk og forskelle

  • Varighed: Sorg aftager typisk over tid, mens depression kan vare i måneder eller år uden behandling.
  • Årsag: Sorg har en tydelig udløser (tab), mens depression kan opstå uden en konkret begivenhed.
  • Selvværd: Ved sorg bevares selvværdet ofte, mens depression ofte medfører selvkritik og skyldfølelse.
  • Evne til glæde: Den sørgende kan stadig opleve glæde i glimt – det er sjældent ved depression.

Når sorg bliver patologisk

Selvom sorg er en naturlig reaktion, kan den i nogle tilfælde udvikle sig til en psykisk lidelse – fx ved vedvarende sorglidelse. Her bliver sorgen så intens og langvarig, at den forstyrrer dagligdagen og livskvaliteten. Det kan ligne depression og kræver ofte professionel behandling.

Hvornår er behandling nødvendig?

Hvis sorgen eller tristheden varer ved i mere end to uger og begynder at påvirke din evne til at fungere, bør du søge hjælp. Det gælder især, hvis du oplever:

  • Vedvarende håbløshed
  • Manglende lyst til livet
  • Selvkritik og skyldfølelse
  • Social tilbagetrækning
  • Tankemylder eller selvmordstanker

En læge eller psykolog kan hjælpe med at afklare, om der er tale om sorg, depression – eller begge dele – og finde den rette støtte.

Kan sorg og depression opstå samtidig?

Ja, det er muligt at opleve både sorg og depression samtidig. Et tab kan udløse en depression, især hvis man har en sårbarhed eller tidligere har haft psykiske problemer. I sådanne tilfælde er det vigtigt at få professionel hjælp, så man ikke står alene med de svære følelser.

–
Fokus: depression, sorg, forskel, symptomer, forløb, behandling, sorgreaktion

Kan børn og unge få depression?

Ja, børn og unge kan få depression – og det er mere almindeligt, end mange tror. Depression hos børn og unge viser sig ofte anderledes end hos voksne, og det kan derfor være svært at opdage. Tidlig opmærksomhed og støtte er afgørende for at hjælpe barnet eller den unge godt videre.

Symptomer hos børn og unge

Depression hos børn og unge kan vise sig gennem både psykiske, fysiske og adfærdsmæssige symptomer. De mest almindelige tegn er:

  • Tristhed, irritabilitet eller vredesudbrud
  • Manglende lyst til leg, skole eller sociale aktiviteter
  • Nedsat energi og koncentration
  • Søvnproblemer og ændret appetit
  • Klage over fysiske smerter som hovedpine eller mavepine
  • Tilbagetrækning fra venner og familie
  • Lavt selvværd og skyldfølelse

Forskelle fra voksnes symptomer

Børn og unge udtrykker ofte deres følelser gennem adfærd frem for ord. Hvor voksne typisk beskriver tristhed og håbløshed, kan børn i stedet blive mere vrede, urolige eller indadvendte. Små børn kan begynde at opføre sig som yngre børn, mens teenagere ofte isolerer sig og mister interessen for ting, de før holdt af.

Årsager og risikofaktorer

Der er sjældent én enkelt årsag til depression hos børn og unge. Det er ofte et samspil mellem flere faktorer:

  • Arvelig sårbarhed eller psykisk sygdom i familien
  • Mobning, ensomhed eller sociale problemer
  • Skilsmisse, dødsfald eller andre belastende livsbegivenheder
  • Lavt selvværd og høje krav til sig selv
  • Stress i skole eller fritid

Behandling og støtte i skole og hjem

Behandling af depression hos børn og unge afhænger af alder og sværhedsgrad. Den kan bestå af:

  • Samtaleterapi hos psykolog eller terapeut
  • Støttende samtaler med forældre, lærere eller pædagoger
  • Medicinsk behandling i særlige tilfælde og under tæt faglig vurdering
  • Tværfagligt samarbejde mellem skole, kommune og sundhedsvæsen

Forældre spiller en vigtig rolle i behandlingen. Det er vigtigt at skabe trygge rammer, lytte uden at presse og støtte barnet i at få hjælp. Skolen kan også bidrage ved at tilpasse krav og skabe et rummeligt miljø.

Hvornår skal man søge hjælp?

Hvis et barn eller en ung viser tegn på depression i mere end to uger, og det påvirker deres trivsel, bør man søge hjælp. Start med at tale med barnets læge, en psykolog eller en fagperson i skolen. Jo tidligere man reagerer, desto bedre er mulighederne for at hjælpe barnet godt videre.

–
Fokus: børn, unge, depression, symptomer, behandling, skole, forældre, støtte

Hvordan taler man med sin læge om depression?

Det kan føles svært at tale med sin læge om depression, især hvis man er usikker på, hvordan man skal beskrive sine følelser. Men lægen er en vigtig indgang til hjælp og behandling, og du behøver ikke have alle svar – det vigtigste er, at du tager det første skridt.

Forberedelse før samtalen

Inden du møder op hos lægen, kan det være en god idé at skrive ned, hvordan du har haft det. Tænk over:

  • Hvilke symptomer du har oplevet (tristhed, træthed, søvnproblemer, koncentrationsbesvær osv.)
  • Hvor længe symptomerne har stået på
  • Hvordan det påvirker din hverdag
  • Om der har været særlige begivenheder, der har udløst det

Du behøver ikke formulere det perfekt – stikord er nok.

Typiske spørgsmål lægen kan stille

Lægen vil typisk spørge ind til:

  • Din mentale tilstand: Hvordan har du det?
  • Din søvn og appetit: Har der været ændringer?
  • Din hverdag: Hvordan fungerer du i arbejde, skole eller hjemme?
  • Din fysiske helbred: Har du smerter eller andre gener?
  • Tidligere psykiske eller fysiske sygdomme

Hvordan beskriver man sine symptomer?

Vær ærlig og konkret. Du kan fx sige:

  • “Jeg har været trist og træt i flere uger.”
  • “Jeg har mistet lysten til ting, jeg plejer at nyde.”
  • “Jeg har svært ved at komme ud af sengen og klare hverdagen.”

Det er helt normalt at føle sig sårbar – lægen er vant til at tale om psykisk trivsel.

Vigtige oplysninger om tidligere sygdom og medicin

Fortæl lægen, hvis du tidligere har haft depression, angst eller andre psykiske lidelser. Oplys også, hvis du tager medicin – både receptpligtig og håndkøbsmedicin – da det kan påvirke din mentale tilstand.

Gode råd til at tale om svære emner

Hvis du har svært ved at tale om dine følelser, kan du:

  • Medbringe en ven eller pårørende
  • Bruge en dagbog eller liste med symptomer
  • Fortælle lægen, at du er nervøs – det er helt okay

Opfølgning: hvad sker der efter samtalen?

Lægen kan vurdere, om du har en depression og foreslå behandling. Det kan være:

  • Henvisning til psykolog eller psykiater
  • Medicinsk behandling
  • Opfølgende samtaler
  • Råd om livsstilsændringer og støtte

Du kan også få hjælp til sygemelding, hvis det er nødvendigt.

Rettigheder og fortrolighed hos lægen

Alt, hvad du fortæller din læge, er fortroligt. Du har ret til at blive taget alvorligt og få den hjælp, du har brug for. Hvis du ikke føler dig hørt, kan du skifte læge eller bede om en ny samtale.

–
Fokus: læge, depression, samtale, symptomer, forberedelse, diagnose, konsultation, fortrolighed

Hvad er bivirkninger ved antidepressiv medicin?

Antidepressiv medicin kan være en effektiv behandling for depression, men som med al medicin kan der opstå bivirkninger. De fleste bivirkninger er milde og forbigående, men nogle kan være generende eller kræve justering af behandlingen. Det er vigtigt at kende de typiske bivirkninger og vide, hvornår man skal søge hjælp.

Typiske bivirkninger i starten af behandlingen

De første uger med antidepressiv medicin kan være præget af bivirkninger, mens kroppen vænner sig til medicinen. Det er almindeligt at opleve:

  • Kvalme
  • Hovedpine
  • Svimmelhed
  • Let uro eller angst
  • Søvnforstyrrelser

Disse bivirkninger aftager som regel inden for 1-3 uger.

Fysiske bivirkninger

Fysiske bivirkninger varierer afhængigt af præparat, men kan inkludere:

  • Kvalme og fordøjelsesproblemer
  • Hovedpine og spændinger
  • Svimmelhed og træthed
  • Vægtøgning eller vægttab
  • Øget svedtendens

Seksuelle bivirkninger

En del oplever seksuelle bivirkninger, især ved SSRI- og SNRI-præparater:

  • Nedsat sexlyst
  • Vanskeligheder med at opnå orgasme
  • Rejsningsproblemer hos mænd

Disse bivirkninger kan være vedvarende, men kan ofte afhjælpes ved dosisjustering eller skift til et andet præparat.

Psykiske bivirkninger

Nogle oplever forbigående psykiske bivirkninger som:

  • Indre uro eller rastløshed
  • Øget angst i starten
  • Søvnproblemer eller mareridt

Hvis disse symptomer forværres, bør du kontakte din læge.

Forventning om aftagende bivirkninger over tid

De fleste bivirkninger aftager i takt med, at kroppen vænner sig til medicinen. Det er vigtigt at give behandlingen tid – ofte 2-6 uger – før man vurderer effekten og tolerancen. Ved vedvarende gener kan lægen justere dosis eller skifte præparat.

Langvarige versus kortvarige bivirkninger

Nogle bivirkninger forsvinder hurtigt, mens andre kan vare ved. Seksuelle bivirkninger og vægtændringer er blandt dem, der kan være længerevarende. Det er vigtigt at tale med lægen, hvis bivirkningerne påvirker livskvaliteten.

Hvad skal man gøre ved svære bivirkninger?

Hvis du oplever stærke eller uventede bivirkninger, skal du kontakte din læge. Stop aldrig med medicinen uden at tale med en fagperson – pludselig ophør kan give abstinenssymptomer. Ved alvorlige symptomer som selvmordstanker, forvirring eller hjertebanken skal du søge akut hjælp.

–
Fokus: antidepressiv medicin, bivirkninger, kvalme, hovedpine, sexlyst, søvn, angst, vægt, udtrapning

Hvad gør man, hvis behandlingen ikke virker?

Det kan være frustrerende og bekymrende, hvis man ikke oplever bedring, selvom man er i behandling for depression. Men det er ikke unormalt, og der findes flere muligheder for at justere eller ændre behandlingen. Det vigtigste er at tage det alvorligt og søge hjælp i tide.

Hvordan vurderes manglende effekt?

Behandlingseffekt vurderes ud fra, hvordan du har det i hverdagen. Har du stadig symptomer som tristhed, træthed, søvnproblemer eller manglende lyst? Har du svært ved at fungere på arbejde, i skole eller socialt? Hvis du ikke mærker nogen forbedring efter 4-6 uger, bør du tale med din læge eller behandler.

Hvornår skal man kontakte lægen?

Du bør kontakte lægen, hvis:

  • Du ikke mærker nogen bedring efter flere ugers behandling
  • Du oplever forværring af symptomer
  • Du får bivirkninger, der påvirker din livskvalitet
  • Du har tanker om selvskade eller selvmord

Jo tidligere du reagerer, desto bedre kan behandlingen tilpasses.

Justering af medicindosis eller skifte medicin

Nogle gange er det nødvendigt at ændre dosis eller skifte til en anden type antidepressiv medicin. Der findes flere forskellige præparater, og det er individuelt, hvordan man reagerer. Det er vigtigt ikke at stoppe behandlingen på egen hånd – ændringer skal altid ske i samråd med lægen.

Mulighed for anden form for terapi

Hvis du ikke har fået samtaleterapi, kan det være en god idé at supplere medicinen med fx kognitiv adfærdsterapi. Hvis du allerede går i terapi, kan det være relevant at skifte metode eller terapeut. Nogle har også gavn af gruppeforløb eller online behandlingstilbud.

Betydningen af tålmodighed og opfølgning

Det kan tage tid, før en behandling virker fuldt ud. Mange oplever først effekt efter 6-8 uger. Derfor er det vigtigt at være tålmodig og holde fast i opfølgende samtaler med lægen eller psykologen. Sammen kan I vurdere, om der er behov for justeringer.

Supplerende undersøgelser

Hvis behandlingen ikke virker, kan det være relevant at undersøge, om der er andre fysiske eller psykiske årsager til symptomerne – fx stofskifteproblemer, vitaminmangel eller en anden psykisk lidelse. Lægen kan tage blodprøver eller henvise til yderligere udredning.

Kombinationsbehandling eller specialistrådgivning

Ved svær eller behandlingsresistent depression kan det være nødvendigt med en kombination af flere behandlingsformer – fx medicin, terapi og livsstilsændringer. I nogle tilfælde kan lægen henvise til en psykiater eller specialiseret team, som har erfaring med komplekse forløb.

–
Fokus: behandling, depression, manglende effekt, medicinskift, terapi, opfølgning, læge, kombinationsbehandling, rådgivning

Hvad er forskellen på depression og bipolar lidelse?

Depression og bipolar lidelse er begge psykiske lidelser, der påvirker humøret, men de adskiller sig markant i symptomer, forløb og behandling. Det er vigtigt at kende forskellen, da de kræver forskellige former for støtte og behandling.

Hvad er depression?

Depression er en tilstand, hvor man i længere tid føler sig nedtrykt, træt og uden lyst eller energi. Symptomerne kan inkludere søvnproblemer, koncentrationsbesvær, lavt selvværd og i nogle tilfælde selvmordstanker. Depression kan variere i sværhedsgrad og vare fra uger til måneder – og i nogle tilfælde længere.

Hvad er bipolar lidelse?

Bipolar lidelse er en stemningssvingende sygdom, hvor man skiftevis oplever depressive episoder og maniske eller hypomane episoder. I de maniske perioder føler man sig ekstremt energisk, opstemt eller irritabel, og man kan have nedsat behov for søvn, øget selvtillid og impulsiv adfærd. Hypomani er en mildere form for mani.

Forskelle i symptomer

  • Depression: Vedvarende nedtrykthed, træthed, lavt selvværd, manglende lyst og energi.
  • Bipolar lidelse: Skift mellem depression og mani/hypomani. Maniske symptomer inkluderer opstemthed, rastløshed, overaktivitet og risikobetonet adfærd.

Varighed og mønster i sygdomsforløbet

Depression har ofte et mere ensartet forløb, mens bipolar lidelse er præget af skiftende episoder. Nogle oplever lange perioder uden symptomer, mens andre har hyppige skift. Bipolar lidelse opdeles i type 1 (med fuld mani) og type 2 (med hypomani og depression).

Hvordan stilles diagnosen?

Diagnosen stilles gennem samtale med en læge eller psykiater, ofte med brug af diagnosekriterier fra ICD-10 eller DSM-5. Ved bipolar lidelse er det vigtigt at få kortlagt tidligere episoder med mani eller hypomani, da det kan tage tid at identificere mønsteret.

Behandling af depression og bipolar lidelse

Behandling af depression kan bestå af samtaleterapi, antidepressiv medicin og livsstilsændringer. Bipolar lidelse behandles ofte med stemningsstabiliserende medicin (fx lithium), antipsykotika og psykoedukation. Antidepressiva bruges med forsigtighed ved bipolar lidelse, da de kan udløse mani.

Prognose og livsperspektiv

Begge lidelser kan behandles effektivt, men kræver ofte langvarig opfølgning. Mange med depression eller bipolar lidelse lever et godt liv med den rette støtte. Tidlig diagnose, stabil behandling og viden om sygdommen er afgørende for at mindske tilbagefald og forbedre livskvaliteten.

–
Fokus: depression, bipolar lidelse, forskel, manisk, diagnosis, symptomer, behandling, psykiatri, forløb

Hvordan påvirker depression fysisk helbred?

Depression er ikke kun en psykisk lidelse – den påvirker hele kroppen. Mange oplever fysiske symptomer, som kan forværre livskvaliteten og øge risikoen for andre sygdomme. Det er vigtigt at forstå sammenhængen mellem krop og psyke, så man kan få den rette hjælp og støtte.

Påvirkning af søvn og energi

Et af de mest almindelige fysiske tegn på depression er ændringer i søvn. Nogle sover for meget, mens andre har svært ved at falde i søvn eller vågner tidligt. Søvnproblemer fører ofte til træthed og lavt energiniveau, hvilket gør det svært at klare daglige opgaver.

Forandringer i appetit og vægt

Depression kan påvirke appetitten – nogle mister lysten til mad, mens andre spiser mere end normalt. Det kan føre til vægttab eller vægtøgning, som igen kan påvirke selvværd og fysisk sundhed. Ændringer i spisevaner er ofte et tegn på, at kroppen reagerer på psykisk ubalance.

Risiko for kroniske sygdomme

Langvarig depression kan øge risikoen for kroniske sygdomme som hjerte-kar-sygdomme, diabetes og forhøjet blodtryk. Det skyldes blandt andet, at depression kan føre til inaktivitet, usund livsstil og øget inflammation i kroppen. Derfor er det vigtigt at tage både de psykiske og fysiske symptomer alvorligt.

Immunforsvar og sygdomsmodtagelighed

Depression kan svække immunforsvaret, hvilket gør kroppen mere modtagelig for infektioner og sygdom. Stresshormoner som kortisol påvirker kroppens evne til at bekæmpe bakterier og virus, og det kan føre til hyppigere sygdomsforløb og længere restitutionstid.

Fysiske smerter og ubehag

Mange med depression oplever fysiske smerter – fx hovedpine, muskelspændinger, maveproblemer eller generel ubehag. Disse symptomer kan være direkte relateret til den psykiske tilstand og forstærke følelsen af at være syg, selvom der ikke er en fysisk årsag.

Negativ indvirkning på livsstil

Depression kan føre til passivitet og manglende overskud til at motionere, spise sundt eller tage vare på sig selv. Det kan skabe en ond cirkel, hvor den fysiske sundhed forværres, og symptomerne på depression bliver stærkere. Motion og struktur i hverdagen kan være med til at bryde denne cirkel.

Samspil mellem krop og psyke

Kroppen og sindet hænger tæt sammen. Når man har det psykisk dårligt, reagerer kroppen – og omvendt. Derfor er det vigtigt at se depression som en helhedstilstand, der kræver både mental og fysisk opmærksomhed. Behandling bør tage højde for begge dele.

–
Fokus: depression, fysisk helbred, søvn, appetit, vægt, kroniske sygdomme, immunforsvar, smerter, livsstil

Danske links om depression

Internationale links om depression

Hvad er depression?

Depression er en psykisk lidelse, der påvirker både tanker, følelser og fysisk velvære. Den ramte oplever ofte tristhed, energiløshed og manglende interesse for aktiviteter, der tidligere gav glæde. Depression adskiller sig fra almindelig sorg og nedtrykthed ved sin intensitet og varighed.

Symptomer på depression

De typiske symptomer inkluderer:

  • Vedvarende tristhed og nedtrykthed
  • Manglende energi og initiativ
  • Søvnforstyrrelser (vanskeligheder med at falde i søvn eller tidlig opvågning)
  • Appetitændringer
  • Koncentrationsbesvær og hukommelsesproblemer
  • Selvbebrejdelser og skyldfølelse
  • Lavt selvværd
  • Angst og uro
  • Fysiske symptomer som hovedpine og maveproblemer
  • Tankeforstyrrelser og selvmordstanker

Årsager og risikofaktorer

Depression kan opstå som følge af en kombination af biologiske, psykologiske og sociale faktorer. Arvelighed, ubalance i hjernens signalstoffer, stress, traumer, sygdom og livskriser kan alle bidrage til udviklingen af depression. Nogle mennesker er mere sårbare end andre, og depression kan opstå uden en tydelig udløsende årsag.

Behandling af depression

Behandling afhænger af sværhedsgraden og den enkeltes behov. De mest anvendte behandlingsformer er:

  • Psykoterapi, især kognitiv adfærdsterapi
  • Medicin, typisk antidepressiva
  • Støttende samtaler og social støtte
  • Fysisk aktivitet og livsstilsændringer
  • Elektrokonvulsiv terapi (ECT) ved svære tilfælde

Hvad kan man selv gøre?

Selvom det kan være svært, er der flere ting man selv kan gøre for at støtte sin bedring:

  • Søge hjælp hos læge eller psykolog
  • Fastholde daglige rutiner
  • Motionere regelmæssigt
  • Undgå isolation og tale med andre
  • Være tålmodig med sig selv og acceptere, at bedring tager tid

Hvad kan pårørende gøre?

Pårørende spiller en vigtig rolle i støtte og forståelse. De kan:

  • Lytte og være til stede uden at dømme
  • Opfordre til at søge professionel hjælp
  • Være opmærksomme på faresignaler som selvmordstanker
  • Tilbyde praktisk hjælp i hverdagen
  • Undgå at presse den ramte til at “tage sig sammen”

Er du psykolog?

Hvis du er praktiserende psykolog, så har du mulighed for at komme med på oversigterne over psykologer her på psykologportalen.dk

Læs om tilmedling til psykologportalen her
4.9/5 - (8)