Psykolog i Aarhus Lila Lambæk

Mit navn er Lila Lambæk, og jeg er psykolog med praksis i Aarhus C og mulighed for online samtaler.

Mit arbejde er funderet i en psykodynamisk tilgang. Det betyder, at vi sammen undersøger de mønstre, følelser og erfaringer, der præger dit liv – både dem, du er bevidst om, og dem, der ligger skjult i det ubevidste. Gennem et trygt og tillidsfuldt terapeutisk rum kan vi sammen finde ind til kernen af det, der gør ondt, spænder ben eller føles fastlåst.

Livet er ikke altid enkelt. Måske bærer du på en tung bagage. Måske har du oplevet svigt, tab eller overgreb. Måske har du altid haft en fornemmelse af ikke helt at passe ind, ikke være god nok – eller af at dine følelser fylder for meget, for lidt eller noget helt tredje.

Det kan også være, at du står i en livskrise: et brud, sygdom, sorg, en ny rolle som forælder eller skilsmisse. Eller måske mærker du en eksistentiel uro – en længsel efter mening, forbindelse, livsmod.

I min praksis er der plads til det hele menneske – med dets smerte, skam, styrke, tvivl, håb og længsler. Vi arbejder med det, der er svært, men også med det, der rører sig under overfladen: din kreativitet, dine relationer, dine drømme og din lyst til at leve.

Hvad kan du få hjælp til i min klinik i Aarhus?

  • Jeg tilbyder terapi, når livet føles tungt eller uoverskueligt, og når gamle mønstre spænder ben for nye muligheder. Du er velkommen hos mig, hvis du:
  • Kæmper med angst, depression eller lavt selvværd
  • Har oplevet traumer, svigt eller vold (fysisk eller psykisk)
  • Har svært ved at sætte grænser eller mærke dig selv
  • Gentager negative mønstre i dine relationer
  • Har haft en svær barndom eller opvækst
  • Har oplevet alvorlig sygdom – hos dig selv eller i familien
  • Er i sorg eller står i en livskrise
  • Ønsker at forstå dig selv dybere og leve mere frit

Jeg lægger stor vægt på, at du føler dig mødt som den, du er. Et trygt rum og en ægte relation er fundamentet for den forandring, der kan opstå i terapien. Mange oplever, at det først og fremmest er i mødet – med et andet menneske, der ikke dømmer, men lytter, ser og forstår – at noget begynder at give mening eller løsne sig.

Jeg møder dig med nærvær, respekt og nysgerrighed. Sammen undersøger vi, hvad der fylder i dig – både det, du kender, og det, der endnu ikke har fået ord. Jeg tror på, at forandring sker, når vi får øje på os selv i et nyt lys. Når vi forstår, hvor vi kommer fra, og begynder at mærke, hvad vi har brug for nu.

At gå i terapi er ikke kun at “få det bedre” – det er også at få et dybere og mere ærligt forhold til sig selv. Det er en rejse ind i det, der er svært, men også en bevægelse mod det, der giver mening. Mod det liv, du ønsker at leve.

Du behøver ikke at vide præcis, hvad du vil arbejde med. Det vigtigste er, at du mærker et behov – en længsel efter noget andet. Vi finder vejen sammen.

Kontakt psykolog Lila Lambæk – Aarhus

Psykolog Lila Lambæk

Mejlgade 95, 1. sal,
8000 Aarhus C

E-mail:

Mobil: 25569055

Psykolog Aarhus Lila Lambaek Portraet

 

 

 

En af psykologerne i Aarhus

Psykolog i Aarhus, Lila Lambæk, psykolog Aarhus C, online terapi,
psykodynamisk terapi, livskrise, angst, depression, lavt selvværd, traumer,
svigt, vold, grænsesætning, relationer, sorg, eksistentiel uro, terapi Aarhus,
psykoterapi, psykologisk hjælp, Mejlgade Aarhus, psykologisk behandling,
individuel terapi, samtaleterapi, psykologisk støtte, psykologisk rådgivning.

Vis keywords

Hvis psykologen herover ikke er det rette match for dig, så kan du finde andre psykologer herunder opdelt i de danske regioner:

Psykologer i Danmark

Hvis psykologen herover ikke er det rette match for dig, så kan du finde andre psykologer herunder opdelt i de danske regioner:

Psykologer i Danmark

Jeg tilbyder psykodynamisk terapi i Aarhus og online med fokus på traumer, tung bagage, relationer og forandring ved alvorlige livsudfordringer.

4.6/5 – (7)

Er du privatpraktiserende psykolog?

Hvis du er praktiserende psykolog  så har du mulighed for at komme med på oversigten over psykologer her på psykologportalen.dk